|
Baglys: Baglys/back lightning skaber skarpe linier af motivet,
dramatisk snarere end realistisk fremstilling
Berettermodellen: Dramaturgiskmodel over den klassiske
dramakonstruktion, m. anslag, præsentation, uddybning, point of no
return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Ofte betegnet
Hollywood-modellen, da den anvendes i de klassiske
Hollywood-produktioner.
Billedbeskæring: den afstand vi oplever ml. kamera og motiv, fra
supertotal til ultranær. (Indsæt manga-illustration)
Billedkomposition: Fordelingen af figurer og andre elementer i
billedet, fx vandrette/lodrette/diagonale linjer, omvendt trekant (se
også ”det gyldne snit”).
Blandingslys: Blanding (indendøre) mellem kunstlys (røde stråler)
og dagslys (blå stråler); man kan ”narre” kameraet ved hjælp af blåt
filter
Boomstang: Forlængerarm til mikrofon.
Bølgemodellen: Dramaturgisk model, hvor handlingen er
fremadskridende og besidder grundelementerne fra berettermodellen,
dvs. en lineær udvikling med begyndelse og slutning og indimellem
bølgeagtige toppe - blot med mindre udsving i spændingskurven.
Modellen er anvendelig til beskrivelsen af dramaturgien i et typisk
faktaprogram.
Båndjournal: (/skydeliste) omhyggelig optegning af hvad der er på
det bånd man skal redigere
Casting: Udvælgelsen af skuespillere til rollerne i en film.
Centerlinjen: Centerlinien/180-graders-linjen/handlingsaksen er
den fiktive linje, der dannes af bevægelses- eller blikretning, må
ikke ”overspringes” af kameraet.
Cirkulær dramaturgi: Fragmenteret dramaturgisk model, hvor
modtageren præsenteres for delelementer af fortællingen i omvendt
eller vilkårlig rækkefølge, og derved inddrages i fortællingen gennem
sin rekonstruktion af den.
Clean sound: Ubrudt reallyd uden billede, skal man altid sørge for
at få rigeligt af (modsat ”100%-lyd”)
Continuity-cutting: Continuity-cutting/kontinutetsklipning eller
usynlig klipning, man registrerer ikke klippene. Se også ”klip i
bevægelse” og ”klip i blikretning”. (modsat ”montage”)
Det gyldne snit: Harmoniske skæringspunkter fundet i henhold
til tallet phi, der giver billedet en række særlige
”opmærksomhedszoner”.
Diagonale linjer: Linier i billedet, der giver indtryk af
action, bevægelse.
Dogme ’95: Dansk regelsæt for filmproduktion igangsat af bl.a.
lars Von Trier og Thomas Vinterberg. Se
www.dogme95.dk
Dolly: Vogn, der anvendes til at lave glidende horisontale
kamerabevægelser.
Dramatisk ironi: Narrativ metode, hvor modtageren ved mere end
de medvirkende i filmen.
Dramaturgi: Hvorledes indholdet er formet i tid: på x-aksen
aflæses filmens udvikling, på y-aksen aflæses ”temperaturen”
Dubbing: Lyden lægges ind på lydsporet efter filmoptagelserne.
Dybdefokus: Fokus på for-, mellem- og baggrund samtidig, giver
mulighed for flere handlingsniveauer på én gang og derfor rolig
klipperytme
Dækbillede: Et dækbillede/”potteplante”/indklipsbillede/”postkort”
skjuler overspring i tid, og er ofte brugt i interviews.
Effektlyd: Overdreven, forstærkende lyd, fx hjertebanken, der
skaber dramatisk effekt
Eliptisk klipning: Forkorter handlingen, spring i tid og rum.
Establishing shot: supertotalt oversigtsbillede i en
åbningsscene, der placerer handlingen i en særlig kontekst.
Fade down: Se ”nedtoning”
Fade up: Se “optoning”
Faktisk tid: Se ”filmisk tid”.
Fast motion: Bevægelserne vises hurtigere end normalt, komisk
virkning.
Film noir: Stil/genre der opstod i Hollywood i 1940’erne,
nøgleord: storby, privatdetektiv/svag mand, femme fatale =
edderkoppekvinde, nat, forbrydelse, pessimisme, ensomhed, skæbne.
Filmisk tid: Den tid filmen varer, kan være =/kortere (se
”elliptisk klipning”)/længere end faktisk (fiktiv) tid.
Flash back: Tilbagespring i tid i forhold til filmens
nutidsplan, ofte subjektiv indstilling med uskarpe billeder etc.
Flash forward: Spring fra filmens nutidsplan frem i tiden.
Flow: Tv-flow: en tv-kanal prøver at holde på seerne ved at
binde programmerne sammen i en lind strøm.
Fortælleformer: Dokumentarprogrammer kan fortælles på 4 måder:
tredjepersonsfortællingen, den observerende fortælleform, den
interaktive fortælleform og den selvrefleksive fortælleform. Ofte
anvendes en blanding af flere forskellige fortælleformer.
Frame: ”ramme”, dvs. det enkelte billede på en filmstrimmel (24
frames pr. sekund).
Freeze frame: Mange ens frames efter hinanden giver indtryk af
at en frame fryses, fx for at illudere at et foto af familiefesten er
blevet taget.
Fremdrift: Fremdrift skabes af konflikter som gør os nysgerrige
efter at vide hvad der vil ske.
Frø(perspektiv): Frøperspektiv giver indtryk af magt og styrke
hos personen eller fremstiller ham truende el. uhyggelig.
Fugl(eperspektiv): Fugleperspektiv giver overblik el. indtryk
af svaghed hos personen.
Golden age of television: Amerikansk tv (især live tv-teater)
først i 1950’erne.
Halvnær: Billedbeskæring, hvor billedet beskæres over hovedet
og over hofterne, brystbillede.
Halvnære billeder anvendes ofte i dialog.
Halvtotal: Billedbeskæring er beskåret over hovedet og under
knæene. Halvtotale billeder anvendes ofte i begyndelse af dialog, og
er velegnet til action.
Handlingsakse: Se “centerlinjen”
High key-belysning: Alle elementer i billedet er oplyst på
nogenlunde samme måde, typisk tv, lystspil, komedie.
180°-linjen: Se “centerlinjen”.
100 % lyd: Den reallyd man optager samtidig med billedet.
Hvidbalancering: Hvidbalancen definerer kameraets ”opfattelse”
af hvid; husk at hvidbalancere ved hver ny location så optagelserne på
forskellige locations får samme nuancer.
Håndholdt kamera: Håndholdt kamera giver et rystet billede,
velegnet til POV, antyder action, ”her og nu”, autenticitet.
In medias res: Filmen begynder uden indledning, fx midt i
samtale (modsat “establishing shot”)
Incidentalmusik: Synkron musik, fx plade der spiller på
billedsiden (on screen eller off screen).
Indklipsbillede: se ”dækbillede”.
Indstilling: En række frames optaget af ét kamera uden stop,
dvs fra man starter en optagelse til man slutter; i en færdig film
”det der er mellem to klip”.
Intertekstualitet: Intertekstuel handling refererer til
personer og fortællinger i anden/andre film.
Iscenesættelse: Iscenesættelse/mise-en scene er af alt det, der
er foran kameraet: location, skuespillere osv.
Jump cut: Klip mellem to næsten ens beskæringer, virker enten
overraskende eller ufrivilligt.
Kameraposition: Se ”synsvinkel”.
Katharsis: Psykisk renselseseffekt, opleves når skurk og helt
til sidst endelig får hvad de fortjener.
Kausal narrativ struktur: Fortællestruktur med mange
årsags-sammenhænge. Hvis man ikke har fulgt med fra starten af en film
eller tv-serie med kausal narrativ struktur, er det derfor vanskeligt
at følge med i handlingen (modsat “additiv narrativ struktur”).
Kelvingrader: Den skotske fysiker, Lord William Thomson Kelvin,
opdager i 1889 at forskellige typer lyskilder afgiver lys med
forskellige farver. Han kommer frem til en scala med (kelvin-)grader,
der måler lysets farvetemperatur. Indendørs lys har en temperatur på
3200 kelvingrader, og udendørs daglys midt på dagen er 5500
kelvingrader. Netop pga. lyset forskellige farvetemperatur er
kameraets hvidbalance så vigtig.
Kill your darlings: Skær ind til benet i jeres produktioner
efter princippet “less is more”; med andre ord må man ofte kassere en
del som man synes er godt, for helhedens skyld.
Klip i bevægelse: En bevægelse fortsætter i næste indstilling,
fx person går gennem dør, typisk continuity-cutting.
Klip i blikretning: klip til det personen ser på, typisk
continuity-cutting.
Klip i kamerabevægelse: efterlader en frustrerende fornemmelse
hos seeren af at man ikke fik lov til at ”se det hele”. Kan bruges som
fortælleteknisk virkemiddel.
Kontinuitetsklipning: Se ”Continuity-cutting”. Se også ”klip på
bevægelse”, ”klip i blikretning”, ”matchcut”.
Kontrapunktisk: To elementer peger i modsat retning.
Kontrapunktisk musikanvendelse: Når musik signalere det
modsatte af, hvad billedet viser. Ex.
Johann Strauss’ ”An der schönen Donau“ indledningsscenen i Stanley
Kubricks 2001
Kran-bevægelse: Kamera bevæger sig frit op, ned, diagonalt osv.
Krydsklipning: Eksempelvis klipning mellem to talende (shot/reverse
shot), fastholder reaktion på det sagte/skete. Kan også bruges som
spændingsopbyggende effekt, se ”last minute rescue”.
Kælket billede: Billedet er filmet skævt, hvorfor modtageren
oplever uro, noget er galt.
Last minute rescue: Trådene fra flere handlinger mødes til
sidst ved krydsklipning, ofte hurtigt klippet.
Less is more: Se “kill your darlings”
Letterbox: Filmbilledets bredformat formindsket så det kan ses
100 % på tv-skærm.
Location: Det sted hvor en scene optages
Lodrette linjer: Giver opadstræbende, magtfuld virkning.
Low key-belysning: Generel mørk tone i billedet, skygger som
filmisk virkemiddel, opnås ved brug af kun én lampe.
Læbesynkron: En skuespiller prøver at mime allerede optaget
tale/sang så det ikke kan ses at det ikke er originallyden.
Manus breakdown: I stedet for at tegne hver indstilling (som i
storyboard) skriver man i detaljer hvad og hvordan man vil filme.
Master shot-teknik: En scene optages i én lang optagelse hvor
alt er med, ofte med 3 kameraer, derefter spilles dele af scenen
igennem igen fra andre vinkler så man er dækket ind med nærbilleder,
over the shoulder-skud osv. (modsat “single shot”).
Match cut: fikseringspunkt i én indstilling falder sammen med
næste indstillings fikseringspunkt. Bruges ofte som continuity-cut.
Metafor: Visualisering af central idé i handlingen ved hjælp af
billeder og symboler, fx Venedigs kanaler som symbol på psykens
irgange.
Metonym: karakteristisk del af helhed, fx gondoler: vi er i
Venedig.
Mickey mousing: Musik imiterer bevægelser på billedsiden.
Mise-en-scene: Se ”iscenesættelse”
Modlys: Optagelser lavet mod lyset, hvorved motivet bliver
mørkt, evt. kun silhuet.
Montage: (filmhistorisk: “russisk montage”) synlig klipning, vi
lægger mærke til og tænker over klipningen, ofte skabes fortællingen
igennem klipningen. (se også “amerikansk montage”).
Nakkeskud: Se ”over the shoulder”.
Nedtoning: Indstillingen bliver gradvist mørkere for til sidst
at ende i sort.
Neorealisme: Italiensk filmretning, opstod i 1942, nøgleord: on
location, det almindelige menneske, ingen stor dramatik,
amatørskuespillere, social kritik, a slice of life.
Normal(perspektiv): Neutralt, vi anskuer i øjenhøjde.
Ny bølge (la nouvelle vague): Fransk filmretning der opstod i
1950’erne. Nøgleord: håndholdt kamera, on location lyd og billede,
intertekstuelle hilsner, løst og realistisk plot, instruktøren som
filmens hovedkraft (se Auteur).
Nyhedskriterier: En historie vælges ud fra forskellige
nyhedskriterier: væsentlighed, aktualitet, identifikation, konflikt,
og det uventede er de væsentligste.
Nær: viser fx ansigtet af personen, skaber identifikation,
intensitet, henleder opmærksomhed på.
Off screen-lyd: Optræder ikke i selve billedet men hører til i
fiktionen, fx et bilsammenstød ses ikke men høres blot.
Omvendt trekant-komposition: Billedkomposition af tre personer
med to i front og en bagved, der skaber en ustabil stemning.
On screen-lyd: lydkilden optræder i billedrammen.
Optoning: Indstillingen starter i sort og bliver gradvist til
et billede.
Over the shoulder: Over the shoulder/nakkeskud optagelse fra én
person til en anden “over skulderen”, vi deltager i samtalen.
Overblænding: Se ”overtoning”.
Overspring: Se ”centerlinjen”.
Overtoning: Det ene billede går gradvist over i det næste så
begge billeder anes samtidig, virker som tidsoverspring.
Pan(orering): Kamerabevægelse, hvor kameraet panorerer fra fast
position fra højre mod venstre eller omvendt.
Parallelklip: Man viser ting der foregår på samme tid men
forskellige steder; handlingstrådene mødes ikke.
Pay off: Se ”set up”.
Personal fortæller: Fortælleren lader som om han kun kender én
person (modsat ”alvidende fortæller”).
Perspektiv: Se ”synsvinkel”.
Pitch: Pitch/storyline er en fremstilling i få sætninger, hele
handlingen forklares (fx en mand møder en kvinde, de får et barn,
barnet dør, manden hænger sig).
Plot point-modellen: Dramaturgisk model, “3-akter” (set up,
konfrontation, pay off); “plot points” mellem akterne er vendepunkt
for handling, alm. i amerikanske tv-serier.
Poetisk realisme: Fransk filmretning i 1930erne, nøgleord:
arbejderklasse, følelser beskrives gennem locations (skygger, tåge,
havnemiljø), stor kærlighed ender tragisk, pessimisme, skæbne.
Point of no return: det punkt, hvor “der er ingen vej tilbage”
hverken for hovedpersonen eller os (se “berettermodel”).
Point of view (POV): Modtageren ser handlingen gennem en
persons øjne, fx kan håndholdt kamera illudere løbescene.
Postkort: Se “dækbillede”.
Postmoderne film: Film fra perioden mellem ca. 1980-2000,
nøgleord: genreblanding, ironi, fragmenteret, labyrintisk struktur,
reklameæstetik, intertekstuelle referencer, bevidsthed om sig selv som
medium.
Potteplante: Se ”dækbillede”.
POV: se ”point of view”
Preroll (tilløb): optag altid 10 sek inden selve scenen, der
bliver måske brug for dem i redigeringen.
Produktionsplan: Skitse over en films produktion, med alle
nyttige oplysninger (tidsfrister o.l.).
Præmis: idé, budskab udtrykt kortfattet.
Public service: Danmarks Radio og TV 2 er public
service-stationer, der i lovgivningen er forpligtet på at sende tv,
hvis kerneværdier er: troværdighed, uafhængighed, alsidighed,
mangfoldighed og kvalitet.
Reallyd: Lyd der naturligt hører til billedet, kan godt føjes
til i redigeringsfasen.
Rush pan: Se “swish pan”.
Sample: Mixe forskellige lyde
Scene: En række indstillinger samlet i tid, rum og handling.
Seertal: Gallup foretager målinger af antallet af tv-seere til
tv-stationernes udsendelser døgnet rundt. Hos ca. 500 familier
registreres det daglige tv-forbrug. Der kan også gives karakterer for
kvaliteten.
Sekvens: En række scener som samlet skildrer et længere,
afsluttet handlingsforløb.
Set up/pay off: Set up er information som får betydning for
hvordan vi senere i filmen tolker det vi ser og hører, hvilket er pay
off.
Shot/reverse shot: se “krydsklipning”.
Single shot-teknik: Hver indstilling optages for sig (modsat
”master shot-teknik”).
Sit-com: Situation comedy; typisk ½-times episode bestående af
4-5 optrin med hver sin pointe, med vægt på rap dialog; dramaturgisk
går den i ring, dvs. den slutter, efter en del forviklinger, ved
udgangspunktet.
Skydeliste: Se ”båndjournal”
Slow motion: Langsommere end normalt, giver dramatisk virkning,
action.
Soap: Sæbeopera (blev i tv’s barndom financieret af reklamer
for sæbe); melodramatiske evighedsserier.
Speak: journalist orienterer i billedet, on screen eller off
screen
Spib: forkortelse for ”speaker i billedet”.
spoof-film: Intertekstuelle komedier, hvor humoren består af
genretypiske overdrivelser, ex. Austin Powers serien.
Spændingskurve: se ”berettermodel”.
Stationært kamera: Stationært kamera eller fast kamera er
placeret på stativ. Kamerabevægelser kan kun ske som panoreringer
eller tiltninger.
Steadicam: Kamera monteret på fotografen, roligt men meget
bevægeligt kamera.
Storyboard: Filmidéen omsat til tegneserie, med alle vigtige
detaljer mht lyd, blikretning o.l.
Storyline: Se “pitch”
Strobe: Strobe meget lig slow motion, men i ryk, giver
dramatisk virkning, action.
Studiesystemet: Navn for Hollywood studierne i perioden ca.
1930-1960, hvor studierne havde fuld kontrol med deres produktioner,
instruktører, skuespillere osv. Film blev produceret efter
genkendelige skemaer og på samlebånd.
Subjektiv indstilling: Subjektiv indstilling/subjektivt
kamera/subjektivt POV, betyder at modtageren ser det, personen ser,
nøjagtigt som personen ser det (fx beruset, jaloux, på stoffer).
Typisk optaget med håndholdt kamera.
Subjektiv lyd: Lyden gengives som personen i filmen oplever den
(ofte forvrænget).
Subjektivt kamera: se “subjektiv indstilling”
Subjektivt POV: Se ”subjektiv indstilling”
Supertotal: Billedbeskæring, der viser stedet og personerne i
fuld figur, med vægt på miljøet.
Suspense: Spænding opnået ved at vi ved noget som personerne i
filmen ikke ved og kan derfor koncentrere os om hvordan,
tidsdimensionen udnyttes maksimalt (Hitchcock-specialitet); (modsat
“thriller”).
Sweep pan(orering): Se “swish pan”
Swish pan: (/rush pan/sweep pan) lynhurtig pan så man ikke når
at se billedet klart undervejs.
Synkron lyd: Lyd fra en lydkilde, der kan ses inden for
billedrammen, fx hammer der slår søm i (on screen eller off screen).
Synsvinkel: (/perspektiv/kameraposition) kameraet har 3
standardpositioner: normal, fugl, frø (se disse).
Tele: Indzoomning fra stor afstand, giver uskarp og flad
baggrund.
Thriller: Spændingsfilm, vi ved ikke mere end personerne i
filmen og må derfor koncentrere os om hvad (modsat ”suspense”).
Tilt: Kamera bevæges fra fast position lodret opad eller nedad.
To-skud: Se ”two shot”
Total: Billedbeskæring, hvor hele personen ses, men hvor
miljøet omkring personen er mindre vigtigt.
Tracking: Se “traveling”
Traveling: Travelling/tracking kamera placeret på kran, dolly
eller skinner, bevæger sig langs med eller til/fra motivet.
Two shot: two shot/to-skud der optræder 2 personer i billedet
samtidig, skaber samhørighed.
Tysk ekspressionisme: Tysk filmretning i 1920erne, nøgleord:
skævvredne huse, vinduer osv. og truende skygger via lyssætning, som
billede på skævvredne sjæle med skyggesider, skæbne, sociale og
politiske spændinger.
Ultranær: Billedbeskæring, der viser enkelte detaljer, fx øjne,
skaber intensitet.
Vandrette linjer: Vandrette linier i billedkompositioner skaber
ro, stabilitet, orden i billedet.
Vidvinkel: En vidvinkel dækker bredt så man kan få mere med,
hvilket giver stor dybde. Hvis motivet er tæt på kameraet kan det
forvrænges ved brug af vidvinkel.
Vinkling: En journalists valg af synsvinkel i nyhedsindslag
(ofrenes, magthavernes osv.).
Voice over: Asynkron tale; i fiktion en gengivelse af persons
indre tanker/monolog.
Wide screen: Bredlærredformat (CinemaScope, Panavision m.fl.).
Wipe: Ny indstilling ”skubber” den forrige ud.
Zoom ind/ud: Ændring af billedudsnit fra fjern til nær/nær til
fjern uden at bevæge kamera (se ”tele”).
Æstetik: “stil”, alle de billedelementer der indgår i en film;
man taler om fx noir-æstetik eller reklameæstetik, og så ved andre
straks hvilken stil, man mener.
|
